Kampagnestyring

Kampagnestyring i Octopus E-handel

For at få udbytte af kampagnestyring er det nødvendigt at være bekendt med de generelle kampagnefunktioner i Octopus, herunder hvordan definitioner oprettes i [[P0041|rabatmatricen, funktion 0.0.4.1].

Hvis der er oprettet kampagner for kundens kunde-rabatgruppe (eller på kunde-rabatkode ’**’) indikeres dette i Octopus E-handel med et gult K i vareoversigten på forsiden.

Bogstavet K på gul baggrund indikerer en kampagnevare

Uanset om kampagnen er ubetinget eller betinget af køb af et minimum antal eller begge dele, vises dette med bogstavet K på gl baggrund, foran vareteksten.

Da der i oversigten kun er plads til én rabatprocent og én nettopris, vises de bedst mulige betingelser, som så kan vise sig at være betinget af køb af et vist antal.

For at kampagnerne kan træde i kraft i Octopus E-handel, er det en forudsætning, at definitionerne er oprettet med 2 eller 3 stjerner i kundenummer under [P0041|funktion 0.0.4.1]. Hvis de er oprettet med kun 1 stjerne i kundenummer, gælder kampagnerne kun for ERP-funktionerne i [P01|funktion 0.1] og [P02|0.2].

Tjekboksen Kun kampagner vises kun, hvis der er oprettet gyldige kampagner for kundens rabatkode (eller for rabat-kode **). Hvis der sættes hak i begge bokse, vises kun varer, som der er kampagne på - og som vel at mærke også er på lager:

I dette tilfælde vises kun kampagnevarer med lagerbeholdning

Hvis der er oprettet gyldige kampagner med kundens rabatkode (eller ’**’) vises disse pt. altid i Octopus E-handel, uanset om der er indsat kuponkode eller ej. Kunden bliver i første version ikke spurgt om kuponkode, så denne funktionalitet er indtil videre kun implementeret i ERP-funktionerne 0.1 og 0.2.

Hvis kampagnedefinitioner med kuponkoder ikke må inkluderes i Octopus E-handel, må man derfor i første omgang oprette dem i rabatmatricen med kun 1 stjerne i kundenummer. Der testes pt. heller ikke, om kunden køber et højere antal af varen, end der er indsat som max. antal i rabatdefinitionen for den enkelte kampagne.

Valgt vare

Når der vælges en vare, kommer man som sædvanlig ind på varens detailoplysninger:

Visning af kampagnepriser

Her angives med forskellige baggrundsfarver, i lighed med ERP-funktionerne, at der gives en speciel kampagnepris eller rabat i dette tilfælde 30% i stedet for de normale 12%.

Er der tale om en betinget rabat, vises det således:

Betingede rabatter

Læg mærke til, der her gives en ekstra stregrabat som kampagne, hvis kunden køber mindst 2 styk af varen. Hvis varetekst-2 ikke er oprettet på varen, dannes automatisk en A-linje på ordren med teksten Ekstra rabat.

Prisen skifter automatisk, hvis minimum antal er opfyldt og baggrundsfarven for ’I alt netto’ skifter, så man visuelt kan se, om kampagnebetingelserne er opfyldt.